Rock Lobster

Jeg var til et meget anderledes og meget inspirerende arrangement i weekenden: Min fagforening havde arrangeret konference om kommunikation. Det er ikke noge hemmelighed, at jeg er uddannet indenfor naturvidenskab og er ansat i medicinalbranchen. Så man skulle tro, at en kommunikationskonference ville have et bestemt fagligt fokus…

Men her skal arrangørerne have ros. De havde tænkt kreativt, og havde inviteret dirigenten og formidleren Peter Ettrup Larsen til at fortælle om musisk kommunikation. Med afsæt i sit job som dirigent og orkesterleder fortalte han på interessant vis om, hvordan man fanger sine tilhørere, hvordan man ved hjælp af musikalske værktøjer kan kommunikere, skabe et klangfelt omkring sig og sammen med sine medmennesker “mødes i det klingende nu”. Det var virkelig en anderledes måde at anskue kommunikation på, og jeg blev meget inspireret.

Min interesse for musik står i skærende kontrast til mit professionelle liv. Det er ikke noget jeg begræder, for det er svært at kombinere lægemidler med musik. Hvis du straks tænker på methylendioxymethamfetamin (også kaldet Ecstasy) og ravemusik, så vil jeg godt give dig ret i, at det KAN kombineres, men ikke på den kloge eller sunde måde! Jeg har altid set musikken som noget, der bobler indeni mig, en sjov hobby, men ikke nødvendigvis noget jeg skulle uddanne mig indenfor eller arbejde professionelt med, når jeg “blev stor”.

Og det er jeg egentlig meget glad for. For det første er det rigtig svært at ernære sig på musikken. Som udøvende kunstner skal man være i besiddelse af talent eller noget der ligner. Æhhhh, say what? Alternativt skulle man ernære sig som musikjournalist, musikbibliotekar eller lignende. Det ville straks være mere tillokkende, men jeg tror stadig konkurrencen ville være benhård og branched usikker. For det andet, så giver det altså lidt bedre i kassen at arbejde i medicinalbranchen. Ikke at det burde betyde det helt store, men når man samtidig synes det er sjovt og udviklende, mon man så trods alt ikke har valgt det rigtige?

For at komme tilbage på sporet, så var det rart at få en musikalsk vinkel på sit professionelle liv. Det var en fornøjelse at opdage, at effektiv kommunikation og musik har mange lighedspunkter. At en dirigent i spidsen for et orkester, er kommunikation i sin ypperste form. At man kan overføre mange af de samme metoder til, når man skal holde en præsentation på sit arbejde, og så at sige få tilhørerne til at adlyde ens mindste vink (gid det bare var så let).

/Lobster - tager dirigentstokken med på arbejde i morgen, og så skal de fandeme få kommunikation, der vil noget! Og hvis de ikke makker ret, så kan stokken nok svinges over rygstykkerne! Muhahaha….

Dette indlœg blev postet den 01.10.2008. klokken 23:15 og er kategoriseret under Musik. Du kan følge med i svar via RSS 2.0 feedet. Du kan svare selv, eller trackbacke fra dit eget site.