Interpol, Vega 27. juni 2007
Interpol i Vega i går. Og jeg var ikke imponeret. Jeg vidste fra starten, at det ikke ville blive min aften. En snigende fornemmelse af afmatning på koncertfronten havde meldt sig i løbet af de sidste par dage. Efter to mildest talt sublime oplevelser (Tori Amos og Elton), skulle der vel nærmest mirakler eller Led Zeppelins genopståen til for at få min tunge røv i svingninger.
Således umodtagelig for stimuli stemplede jeg ind på Vega. Interpol gik på uden opvarmning, hvilket var OK og egentlig også ganske unødvendigt, idet publikum var tændt fra starten (yours truely eksklusive). Musikalsk var det en opvisning i nå-hed. Jeg var nogenlunde underholdet under hele koncerten, for det var tydeligt, at bandet var utrolig velspillende, og musikken er om end ikke catchy, så i hvert fald fængende. Men en tung sky af ligegyldighed havde lagt sig henover mig, og selv om jeg så gerne VILLE nyde det, opnåede jeg det kun glimtvis, f.eks. under Slow Hands, et af deres, efter min mening bedste numre.
Interpol interagerer ikke med publikum. Det kan tolkes på flere måder: Enten er de så tilpas sublime, at det ikke er nødvendigt, idet musikken taler for sig selv. Ellers er de så tilpas arrogante, at det rager dem en fjer om publikum er med eller ej. Hvilken kategori man vælger at putte dem i afhænger velsagtens af humør. I går kunne jeg godt have brugt lidt feedback og tilgængelighed, nuff said!
Jeg kan se, at både Gaffa og Soundvenue har givet 5 stjerner. Jeg er ikke enig… Nok lagde min afmatning en dæmper på oplevelsen, men der er stadig lang vej til fem guldbelagte stjerner.
Den fest, som jeg omtalte i min sidste blog, blev heller ikke rigtig til noget. Vi tog en enkelt på Vega Natklub bagefter, men så gik gassen af ballonen. Min vilde bytur endte således kvart over midnat hjemme i sofaen, hvor jeg faldt i søvn, og vågnede helt forfrossen et par timer efter. Ynkeligt!
Og nå ja, den med Led Zeppelin er ikke bare noget jeg finder på! Det kunne da være nice at se de gamle nisser. Enten vildt godt eller vildt pinligt…
Dagens sang: ”Stop Me” med Mark Ronson. En dejlig fortolkning af et The Smiths nummer tilsat lidt Kim Wilde lir i enden.
